KONFIRMANDINTRO
med konfirmander og forældre
torsdag den 5. oktober 2023 kl. 19-20.30
i Frihavnskirken
Kære kommende konfirmandelever
Måske er I allerede nu helt sikre på, at I vil konfirmeres – og det er dejligt! – men det kan også være, at I ikke er helt sikre i jeres sag endnu. Og det er helt okay. I er meget velkomne alligevel. Med tilbuddet om at følge konfirmationsundervisningen følger der ikke krav om, at I skal konfirmeres. I skal se det som et tilbud om at blive klogere på, hvad kristendommen og den danske folkekirke står for, og hvad vi kan bruge evangeliet om Guds søn til. Vi vil gøre vores til, at vi skal få det sjovt og hyggeligt sammen! Man behøver ikke at være døbt for at følge undervisningen.
Vi vil i det følgende give lidt praktiske oplysninger om konfirmationsundervisningen.
I er velkomne til at tilmelde jer konfirmation i Frihavnskirken og Lutherkirken, når I går i 7. og 8. klasse. Vi anbefaler, at man følger undervisning i 8. klasse.
Der kan være op til 30 konfirmander pr. undervisningshold. Når dette antal er nået, lukker vi for tilmeldingen til holdet. Ønsker om at tilmelde sig et lukket hold bedes derfor rettes til kirkekontoret.
Anders Vestergaard begynder undervisning i uge 41 tirsdage kl. 15.30-17.30
Lene Tvilling begynder undervisning i uge 43 mandage kl. 16-18
Rikke Juul begynder undervisning i uge 41 - ugedag afventes.
Der er konfirmationer i
FRIHAVNSKIRKEN
- lørdag den 20. april ved Lene Tvilling
- Kristi Himmelfartsdag torsdag den 9. maj ved Rikke Juul
LUTHERKIRKEN
- lørdag den 11. maj ved Anders Vestergaard.
Tilmelding HER